Forårsklar - i have og på altan

Tilføjet 26-04-2018

Træernes blade springer ud, temperaturen stiger gradvist og dagene bliver stadigt længere. Det er forår.

Forårets komme betyder arbejde i form af rengøring og evt. oprydning. Som lejer hos Bomidtvest, har du et ordensreglement, du skal overholde. Du finder dit ordensreglement ved at indtaste din adresse under "Find afdeling" her på hjemmesiden.

Bor du i lejlighed står der typisk, at altanen og trappeopgange skal holdes ryddelige og rene. Måske skal de lune solstråler nydes i en stol på altanen efter vinduerne er pudset, bladene fejet op og rækværket vasket?

Bor du i hus, har du pligt til at sørge for pasning og vedligeholdelse af haven. Der er rigeligt med opgaver i haven om foråret. Græsplænen er begyndt at vokse, og så må du i gang med at slå den ca. 1 gang om ugen. Indtil græsset er kommet i god vækst, bør du ikke klippe det længere ned end til ca. 4 cm.Det er også en god idé at give græsset gødning og evt. en gang kalk. Det giver en sund plæne og begrænser mængden af mos og andet ukrudt. Hvis der er meget mos i plænen, kan du fjerne det ved at rive plænen igennem og samle mosset sammen.

 

God arbejdslyst.Jasminvej2

 

« Gå tilbage