UDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE

I etagebyggeri:

Afdelingens ejendomsfunktionær har ansvar for renholdelse af grønne områder, flisebelagte områder, P-pladser samt vinterførerbekæmpelse af fælles adgangsveje i terræn. Ejendomsfunktionæren har endvidere ansvaret for afdelingens fællesbelysning, fællesinstallationer, renholdelse af fællesarealer og kældergange.

 

Afdelingens inspektør har ansvaret for systematisk vedligeholdelse og fornyelse af bygningens klimaskærm, fællesarealer/fælleslokaler og fællesinstallationer.

 

Renholdelse af afdelingens altaner påhviler lejeren i boperioden. Trappevask i opgangene er typisk udliciteret til et eksternt firma. Beløbet hertil indgår som en del af huslejeopkrævningen.



I lav-tæt-bebyggelse:

 

Udearealets vedligeholdelse
Boligtagerens forpligtigelse kan variere fra bebyggelse til bebyggelse, alt efter boligtype. Det præcise omfang det påhviler lejer at vedligeholde fremgår af lejekontrakten.
Derudover er du altid forpligtiget til at holde opsyn med din bolig, konstaterer du 
f. eks en utæt tagrende skal du kontakte viceværten, så dette kan udbedres før det anretter følgeskader på bygningen.

Hjælp selv til. Du kan selv gøre meget for at bygningen fremstår fra sit bedste. Jævnligt tilsyn, små reparationer, fjerne mos og alger, samt løbende rengøring og afvaskning vil ofte være med til, at forlænge levetiden på de fleste bygningsdele og derved sparer din afdeling for unødvendige vedligeholdelses udgifter. Dette vil i høj grad være med til at holde din husleje nede.

 

Afdelingens ejendomsfunktionær har ansvar for at reparere / vedligeholde bygningens klimaskærm, installationer og befæstede arealer, samt at rekvirere håndværker hertil.

 

Afdelingens inspektør har ansvaret for systematisk vedligeholdelse og fornyelse af bygningens klimaskærm, installationer og befæstede arealer.

 

Afdelingens beboere har ansvaret for vinterførerbekæmpelse af fortov og egen adgangsvej ud for det lejede. Samt for renholdelse af haveanlæg, grus – og/eller flisearealer inkl. fortov ud for det lejede.

   

Bygningen:
Retningslinier:
• Rengøring samt afvaskning af div. bygningsdele 2 gange årligt, forår og efterår.
• Pudse vinduer min. 4 gange årligt, udvendig vinduesramme bør vaskes mindst et par gange om året - gør det til en god vane, når du pudser vinduer.

 

Gode råd:
• Det omgivende terræn, skal have fald væk fra huset. Har du anlagt et bed i haven, skal du sørge for at holde jorden nede, så der minimum er 15 cm op til træværk eller murværk.
• Sørg for at holde beplantning fri af murværk og andre bygningsdele, træer der står tæt på huset kan få fundamentet til at revne.
• Hvis en revne i sokkel eller murværk udvikler sig, skal du tilkalde viceværten.
• Vinduer og udvendige døre, bør altid holdes rene. Tætningslister, glasbånd og glaslister skal blot holdes rene fx ved aftørring med en klud opvredet i rent vand, evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel.

 

Græsplænen:
Retningslinier:
• Græsset skal være tæt og sammenhængende og klippes 16 – 20 gange årligt.
• Græsset må ikke være højere end 8 – 10 cm., omkring stolper og lign. max 15 cm.
• Ukrudt må maximalt dække 15 % af græsarealet.

 

Gode råd:
En sund og flot græsplæne, opnås ved en smule indsigt og kontinuerlig pleje.

 

Klipning:
Regelmæssig klipning, klip kun 2 cm. af pr. gang. Slå aldrig mere end 1/3 af græssets højde. Ved en højde på 30 mm bør græsset altså slås når det er 45 mm højt. I tørkeperioder bør klippehøjden øges.
Et tip mere: Jo lavere højde, des oftere bør du slå.

 

Mos:
Mos i græsplænen rives væk med speciel mosrive, der kan lejes i de fleste byggemarkeder, mosriven går godt ned i bunden af græstæppet. Man kan også udstrø jernvitriol der blandes med sand eller vand, forbrug: 1 kg til 100 m2. Herefter visner mosset og bliver sort, så det visne mos herefter kan rives sammen.
Græsplænen har altid godt af en grundig gennemrivning i april-maj.
Mosset dannes fordi græsset trives dårligt, pga. næringsmangel, skygge eller for våd jord, eller i værste fald alle tre. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at undgå mosset, skal græsset altså have bedre vækstbetingelser.

 

Gødning pr. 100 m2:
Udføres om foråret, efter frosten er slut, f eks. 4-5 kg NPK-gødning.
Derefter gøder du mindst tre gange under vækstsæsonen med lavere dosis, 1,5 – 2 kg pr. 100 m2. Til sidste dosis anvend kalksalpeter.
Gød når græsset er tørt men jorden fugtig, for at undgå brandskader.

 

Kalkning:
Mos i græsset plejer at være et tegn på for lavt ph-værdi, bedst er det selvfølgelig, at få lavet en jordanalyse hvis du er usikker.
25 kilo havekalk pr 100 m2 græsplæne højner ph-værdien en enhed.
Som vedligeholdskalkning gives 10-15 kg havekalk pr. 100 m2 hvert andet år, helst i sent efterår. Kalkning og gødning bør ikke udføres samtidig, da kalken kan medvirke til tab af kvælstof i ammoniakholdig gødning.

 

Topdressing:
Topdressing kan udføres hvert år. Brug en blanding af 2 del tørvestrøelse eller kompostjord og 10 dele sand. Mest passende tidspunkt for dressingen er begyndelsen eller slutningen af sommeren.
Vertikalskæring og eftersåning:
Vertikalskær 1 gang årligt når græsset vokser bedst, dvs. august/september. Vertikalskær maskinen er med lodret gående smalle knive, der gennemskærer både græsset, laget af visne plantedele nedenunder, samt græsrødder og de øverste jordlag. Samtidig får man rykket mængder af mos og sammenfiltrede rester af afklip op. Dette stimulerer græsvæksten, man får gennemluftet jorden, så der lettere kan trænge luft og vand ned i den. Dette forhindrer ukrudt og mosdannelse i plænen.
For at sikre en holdbar virkning, supplere man vertikalskæringen med tilførsel af en topdressing. Spred en topdressing af lige dele tørv, sand og en god kompost eller køb en færdig blanding. Strø et ca. 2 cm tykt lag over hele plænen og børst det ned i det korte græs. Så hele fladen til med en hurtigvoksende græsfrøblanding. Troml hele fladen. Vand det! Der er vigtigt, at spirende frø aldrig tørrer helt ud.

 

Luftning:
Hvis jorden er blevet for hårdt pakket, f.eks. hvor folk ofte går, tager rødderne skade og medfører en dårlig vækst af græsset. Græsplænen kan da luftes ved at træde en greb ned til ca. 10 cm dybde, vrikker den forsigtigt frem og tilbage og trækker den lige op. Fyld efter med dressmateriale du kan vande ned i hullerne.

 

Ukrudtsbekæmpelse:
Den, som plejer sin græsplæne efter alle kunstens regler, slipper almindeligvis for ukrudt.

 

 

Hækken:
Retningslinier:
• Hækken skal være tæt og sammenhængende, gødes efter behov.
• Hækken skal klippes 1 – 2 gange årligt.
• Hækken må ikke være højere end 180 cm. Strittende kviste max. 20 cm.
• Ukrudt må maximalt dække 15 % af jorden, under hækken.
• Se i øvrigt afdelingens ordensregler.

 

Gode råd:
En velplejet hæk er en fryd for øjet, og giver en flot ramme om din bolig.
Hække skal klippes mindst én gang om året. Ellers mister de hurtigt deres form og kan få store huller.
Fjern jævnligt ukrudt og senegræs der kvæler hækplanterne.
Typisk klippes hækken 2 gange om året - omkring midsommer og igen i august. På den måde holdes hækken tæt og fin det meste af året.
Klip hækken helt tæt, ellers bliver den langsom bredere år for år. Hvis hækken er blevet for stor og bred kan en kraftig tilbageskæring ske om vinteren.
Større og grovere hække kan som regel nøjes med én årlig klipning.

 

Klipningen:
Hækken bliver tættest hvis den får godt med lys over det hele. Derfor bør der ikke vokse planter tæt op ad hækken, og derfor skal hækken være smallest foroven, så toppen ikke skygger for den øvrige del af hækken.
En smal top er yderligere en fordel fordi der aldrig vil komme en tyk dyne af sne på toppen, der vil kunne knække hækken.
Det er normalt flottest hvis hækken har en helt vandret overflade. Det er ikke noget problem, hvis også grunden er vandret, så kan du bruge dig selv som målepind, og f.eks. klippe toppen af ud for din næse hele vejen hen.
Hvis grunden derimod hælder lidt, kan det være svært at holde overkanten vandret blot vha. øjemålet. Her kan det være en fordel at udspænde en vandret snor som du så kan klippe efter.

Vær påpasselig og følg producentens anvisninger for dine redskaber.

 

 


Flisebelægninger og grus:
Retningslinier:
• Synligt rod - ukrudt må ikke forekomme, frø - ukrudt må max forefindes i 10 % af fugerne. Ved grus max 5 % ukrudt af grusarealet.
• Renholdelse / fejning af flisebelægninger, ca. 10 gange årligt eller efter behov.
• Renholdelse / rivning af grus ca. 3 gange årligt eller efter behov.
• Ukrudt fjernes 4- 5 gange årligt efter behov.
• Fliserne skal oprettes når der er opspring på mere end 1,5 cm.

 

Gode råd:
En plejet indkørsel og et rent fortov, giver et velholdt helhedsindtryk af boligen.
Opfyldning af flisernes fuger med strandsand, et par gange om året. Tjener til at jord og skidt ikke ligger sig i fugerne.
At feje ofte, fjerne jord og skidt. Der skal ikke meget jord til, førend ukrudtet spirer. Jævnlig fejning slider også ukrudtet og er med til at holde det nede.
Håndlugning med hakke og skuffejern er stadig den metode der virker bedst.
Flammebehandling med gasbrænder er en anden mulighed, men pas på brandfaren.

 

Snerydning og glatførebekæmpelse:
Som lejer har du ansvaret for, at der er sikker adgang til din ejendom for postbud, avisbud, renovationsarbejdere, gæster etc. På fortov og stiarealer ud for ejendommen skal lejeren:
• Rydde sne, umiddelbart efter snefald.
• Gruse eller salte når det er glat.
Fællesarealer holdes generelt af boligselskabet. Klipning af græs og hæk er udliciteret.
Saltning og snerydning Når der på grundlag af oplysninger fra vejrudsigten eller andre kilder, vurderes, at der kan opstå glatføre, saltes fortov og stier forebyggende med den hensigt, at flise- arealer er saltet/gruset inden glatføre opstår.
Snerydning iværksættes, når der er faldet så meget sne, at den kan skrabes/fejes bort.
OBS. Salt ikke mere end højst nødvendigt og aldrig nær hæk eller andre planter.